Arrangementer hos Zeit, Aarhus Ø

Nyheder og Presse

Kalenderen hos Zeit

Drømmer du om en bolig i Toscana?

8. april 2019: Vi holder en række informationsmøder.
Her kan du få yderligere ajourført information, og træffe andre interesserede. Vi er vært ved et glas vin. Deltagelse i arrangementet er gratis og uforpligtende, men kræver tilmelding.
Vi holder møde i Århus den 8.4. kl. 19:00 – 21:00 på Zeit-vinbar, Bernhardt Jensens Boulevard 127, 8000 Århus C

Læs mere og book din plads her

Topic Talk: Lys

9. april 2019: Vi åbner for anden gang dørene til Topic Talks på Zeit Vinbar. Formatet er det samme – et non-profit inspirationsfællesskab for alle der interesserer sig for design og æstetik – hvor vi søger at udforske og forstå et specifikt fænomen, gennem tre korte og inspirerende talks. Igen vil tre specialister dele ud af deres viden og holdninger til aftenens emne der som altid har en klar forbindelse til design og æstetik.

Til vores andet Topic Talk vil vi gå i dybden med fænomenet lys.Hvad er lys ? Hvad kan det? Hvordan bruger vi lys i vores indretning, i vores hverdag, i vores byrum ? Til at belyse dette og tale om hver deres unikke tilgang til -og arbejde med lys har vi inviteret en forsker i astronomi og fysik ved Aarhus Universitet Ottó Elíasson, interaktiv lys kunstner og designer Signe Klejs, samt Partner og interaktionsdesigner ved designbureauet Kollision Thomas Fabian Delman.

Læs mere og book din plads her

Konspirationsteorier – den skjulte sandhed

20. juni2019: Kom til en spændende aften med Professor Mikkel Thorup om skjulte kræfters indflydelse på verdens gang, og hvad man egentlig skal mene om konspirationsteorier?

Hvordan opstår konspirationsteorier og hvorfor eksisterer de og er der nogle der skjuler noget for os? Er det farlige fortællinger, som peger direkte frem mod politisk vold og terror, eller er det harmløse og farverige fortællinger med en vis underholdningsværdi, som vi ikke behøver at tage særligt alvorligt? Og kan man i det hele taget skelne mellem sande og falske konspirationsteorier? Ud over at få besvaret ovenstående spørgsmål hører du også om nogle af de konspirationsteorier, der har floreret i historien, og dem der aktivt fortælles i dag på internettet og de sociale medier.

Læs mere og book din plads her

Freud bag forklædet event

Freud Bag Forklædet – en middag i godt selskab

Det Ubevidste. Drifterne. Superegoet. Ødipuskomplekset. Fetichisme og Narcissisme. Kom med på en forundringsrejse ind i Freuds univers, hvor professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen gør os klogere på Freuds psykoanalyse og trækker tråde til nutidens psykologi.

Aftenens 4-retters menu er frit inspireret af ’Freuds egen kogebog’ (Forlaget Multivers). Bogen er Freuds kærlighedserklæring til god mad, og heri udfolder han både sin egen, venners og patienters passion for god mad. Freud gav endda retterne underfundige navne som f.eks. paranoia pie med narcissus-sauce. Læs mere og køb billetter her

Topic: Æstetik event

Topic er et non-profit event for alle, som interesserer sig for design og æstetik – hvor vi søger at udforske og forstå design og æstetik gennem tre korte inspirerende talks. Inspirerende specialister deler ud af deres viden og holdninger til aftenens emne, der er relateret til design og æstetik.

Vi elsker Aarhus med Anders Bach: Torsdag d. 6. december, kl. 19.30 – 21.30

I muntert selskab med fotograf, redaktør, forlægger og forfatter Anders Bach går vi på opdagelse i hans barndomsby Aarhus. Hør om filminstruktør Nils Malmros og mesterkokken Wassim Hallal. Vi får et indblik i deres personlige betragtninger på vores by.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her

Vinsmagning: Mandag d. 12. november, kl. 18.00 – 20.00
[Bemærk: 25 pladser]

Aftenens vinsmagning og foredrag byder på 7 helt særlige italienske vine valgt med omhu af vin-ekspert Thomas Ilkjær til hans guidede vintur rundt i støvlelandet. Til vinsmagningen vil der være lidt tapas og god tid til fordybelse og samtale om de enkelte vine.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her

zeit vinbar, hvidvine og rødvine fra europa

Vinsmagning hos Zeit

Vi afholder løbende vinsmagninger i afslappede omgivelser og med en uformel tone. Her nyder vi vinenes fortællinger og aromaer fulgt godt på vej af hyggelig samtale. På Facebook kan du se datoer for den næste vinsmagning.

Private arrangementer

Vil du afholde event eller arrangement i skønne omgivelser på Aarhus Ø omgivet af gode vine, spændende fortællinger og god mad? Vi hjælper gerne med at skabe et vellykket og hyggeligt event for både dig og dine gæster. Kontakt os gerne, for at høre mere.

Onsdag d. 10. oktober, kl. 19.30 – 21.30

Mennesket er noget så sjældent som et æstetisk dyr, som bruger oceaner af tid på at udsmykke sig selv og sine omgivelser, efter en indre æstetisk ide, og som fylder verden med tilsyneladende nyttesløse aktiviteter som musik, sang, dans og fiktion.

Deltagelse inkluderer foruden foredrag også tapas og et enkelt glas vin.

Læs mere om arrangementet her

UDSOLGT! Onsdag d. 3. oktober, kl. 19.30 – 21.30

Sammen med Hearts & Minds afholder vi et aftenarrangement, der giver inspiration til det gode liv. Deltagelse inkluderer foruden foredrag også tapas og et enkelt glas vin.

Læs mere om arrangementet her

vinbar i aarhus med kunst

Lørdag d. 8. september, kl. 14.00 – 16.00

Besøg os lørdag d. 8. september, hvor vi har fernisering for kunstneren Finn Haves udstilling “Åndehuller for sjælen”
Læs mere om udstillingen her