Vin & viden: Livskvalitet med gode vaner

Onsdag den 3. oktober kl. 19.30 – 21.30

Finder sted på Zeit, Åboulevarden 127, 8000 Aarhus C.

 

Din hjerne elsker dine vaner; ifølge et dagbogsstudie er lidt under halvdelen af vores adfærd vanestyret. Vaner har et ufortjent dårligt omdømme – de er usexede og konforme i en accelererende verden, der hylder selvudvikling, disruption, fleksibilitet, kreativitet, passion og viljestyrke.

Men vaner er god mental økonomi i en verden fuld af fristelser. Vaner kan styre din adfærd, uden at du skal bruge ret meget mental anstrengelse, og derfor kan vaner være med til at frisætte din begrænsede opmærksomhed til andre opgaver. Vi har imidlertid alle også dårlige vaner, som vi har afsindigt svært ved at bryde.

I denne samtalesalon stilles skarpt på, hvordan man med vanedesign kan skabe et bedre liv. Psykologiske metoder kan nemlig bruges til at bryde dårlige vaner og i stedet skabe hensigtsmæssige vaner.

Mød ekstern lektor i psykologi Niels Holm Jensen til en salon med vin og viden på Aarhus Ø’s nye vinbar: Zeit Vinbar og Saloner.

PRIS: 250 kr. inkl. tapas og ét glas vin

✴️

Arrangementet er en del af vidensfestivalen Hearts & Minds, der giver inspiration til det gode liv. I 2018 stiller festivalen skarpt på livskvalitet – nu og i fremtiden. Det danske folkefærd er flere gange blevet kåret som verdens lykkeligste. Det tyder på, at vi er godt tilfredse med tilværelsen. Men samtidig skyller en epidemi af depression og ensomhed ind over os, og en kvart million danskere tager såkaldte lykkepiller. Så hvad er det egentlig, der betyder noget for et menneskes livskvalitet? Er det et godt fysisk og psykisk helbred? Samvær med familie og venner? En stabil økonomi? Troen på en gud? Et velfungerende demokrati? En gåtur med hunden? Eller en kold øl i solen?

Folkeuniversitetet i Aarhus er festivalens hovedarrangør. Festivalen støttes af Nordea-fonden.

Bestil billetter her

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment