Zeit er et inspirerende og afslappet mødested for livsnydere og nysgerrige mennesker. Forkæl dine sanser i vinbaren med god vin, kunst og design i godt selskab og behagelige omgivelser. I Zeit salonerne fordyber vi os i spændende fortællinger om vine, kunst, litteratur, psykologi og mange andre interessante områder.

 

Vi har døbt stedet Zeit, fordi det er et mundrapt og smukt tysk ord, der betyder tid. Hos Zeit tager vi os tid. Tid til samvær og nærvær. Tid til omsorg og venskaber. Tid til fordybelse og eftertanke. Tid til nydelse og forkælelse af vores sanser.

Book Lokaler

Vores lokaler benyttes til private events og åbne arrangementer, herunder vinsmagninger, formiddagsmøder, netværksmøder, idéudvikling, fester og foredrag. Lokalerne hos Zeit har en rolig atmosfære og er placeret i flotte omgivelser med udsigt til hav, som lægger op til walk and talks, en gåtur mellem oplæg, eller et afsluttende glas vin, når kurset er forbi.

Læs mere om lokalerne og mulighed for booking af lokaler her.

Vinbar - med mere

Vi tilbyder vine til samtale, forkælelse, eftertanke og fordybelse i hyggelige, afslappende omgivelser. Vores vine er nøje udvalgt fra nogle af Europas bedste håndværks-producenter. Vinene afspejler omgivelserne, som vinstokkene er opvokset i, samt de personligheder, der nænsomt og med omhu har arbejdet med vinen.

Zeit er mere end en vinbar. Vi serverer også kaffe, øl og økologiske safter. Vi byder desuden på lækkerier i form af snacks, mindre retter og lidt sødt til kaffen.

Zeit er også en vinhandel. Vi vælger få gode vine ud hver måned, som du kan købe med hjem.

Kunst og Design

Zeit viser ved forskellige lejligheder ypperlig billedkunst og design. Skabt af passionerede billedkunstnere og designere. Etablerede kunstnere såvel som unge, der er på vej.

På billedkunstsiden har vi primært fokus på papirarbejde og fotokunst. Men du kan også finde skønne værker på lærred.

Som kunstelskere [Læs: Narkomaner] har vi en årelang interesse for kunst. Vi drev gennem mange år galleriet “Dalsgaard og Sørensen” i Studsgade i Aarhus, hvor vi viste moderne kunst af markante danske og internationale kunstnere.

“If you have the ability to to see beauty, you will never grow old.“

– Franz Kafka.

Vinsmagning

Vi afholder spændende vinsmagninger året rundt. Vin er et smukt symbol på at nyde livet, skærpe sanserne og dyrke venskabet. Sanselige og udfordrende vine er altid garanter for en god samtale. Og kan du forestille dig noget bedre end at være mindfull omkring et godt glas vin? Intens og fokuseret opmærksom på at se, dufte og smage.

På udvalgte dage har vi social vinsmagning hos Zeit. Her tager vi på en sanselig vandring i spændende vine med masser af historie og sjæl. Vi elsker at lukke ånden ud af flasken og fortælle den gode historie, som følger med hver en flaske velsmagende og interessant vin.

Følg os på Facebook eller hold øje med kalenderen for kommende vinsmagninger.

Kontakt

Bernhardt Jensens Boulevard 127
8000 Aarhus C

Mail: info@zeit-vinbar.dk

Mobil: +45 4011 6353